Fontana del Tritone
Fontænen kaldes på dansk Tritonfontænen. Den er opført i årene 1642 – 1643.
Skulpturen befinder sig på Piazza Barberini. Når man står foran fontænen ser man en kæmpe mandelignende person, der sidder på kanten af en åben muslingeskal. Han holder en konkylie for
munden, som han blæser i. Men i stedet for luft, kommer en høj stråle af Acqua Felices vand ud af konkylien. Det sprøjter højt til vejrs for på et tidspunkt at vende og plaske
ned over figurens krop. I mere end 300 år har vandet bruset ud over ham. Men ak og ve, ikke da disse billeder blev taget. Mandag, den 3. marts 2003, var der vejarbejde rundt om fontænen, hvorfor vandet var afbrud.
Tritonen holdes oppe af delfiner med åbenstående munde.
|