La Barcaccia

La Barcaccia og Piazza di Spagna

 

Når man stiller sig på Piazza di Spagna, står man altid midt i et menneskemylder. Mellem 2 store huse har man udsigt til den spanske Trappe og for enden af den ses La Barcaccia , den gamle båd. Der er altid et væld af unge mennesker og munterhed. Om sommeren er den spanske Trappe nærmest helt dækket af blomster. I mere end et par hundrede år har folk mødtes her, for at hvile ud ved fontænen. Blot et par meter fra trappen, let  nedsunket i vejen, springer en af Roms spændende fontæner, La Barcaccia. Fontænen er nedsænket, da vandet, som kommer fra kilden Acqua Vergine, havde et meget lavt tryk.

Båden, som straks fanger beskuerens blik, er en travertinbåd, der blev opført i 1627. Fontænen blev opført 100 år før den spanske Trappe.

Den spanske Trappe var en gave fra en franskmand, og den har intet med Spanien at gøre.

Der er flere teorier om symbolikken i fontænen. Nogen mener:

  • fontænen er rejst som et minde i 1598. Det år steg Tiberen så meget, at Pantheon blev fyldt med 6 meter vand. Det er den største stigning af Tiberen, man overhovedet har oplevet. Ved den lejlighed blev en båd skyllet op på skråningen, der hvor den spanske Trappe er placeret i dag.
  • båden symboliserer Kirkens skib, da Urban VIII var pave. Hans pavelige symboler er indhugget i skibet.  En del er dog skeptiske overfor denne udlægning af kirken som et synkende skib. Paven selv var dog ikke utilfreds med udlægningen. Han skrev et  digt, hvor han forklarede, at skibet ikke udspyede ild, men vand for at dæmpe kampens flammer.

 

Det er usikkert, hvem der har udformet fontænen. Man mener, at det enten er Pietro Bernini eller hans søn Gian Lorenzo Bernini. Familien Bernini kom til Rom fra Napoli i 1604. På det tidspunkt var sønnen, Gian Lorenzo 6 år gammel. Allerede i en meget ung alder var det tydeligt, at han havde et meget stort talent. Det er således ikke umuligt, at han kan have tegnet La Barcaccia som teenager. Da man begyndte at opføre fontænen, var han en 29- årig kunstner med mange værker bag sig!

Hovedmenu

Menuen Rom

[Home] [Rom] [Moskva] [H. C. Andersen] [Untitled14]