La Fontana di Trevi

Trevifontænen

På stedet, hvor denne fontæne ligger , har der helt tilbage i det gamle romerrige, ligget en fontæne. Allerede dengang  opstod en skik dengang, som mange turister i Rom kender den dag i dag. Hen mod afslutningen af ens ophold i Rom, skal man smide en mønt i fontænens vand, hvis man ønsker at komme tilbage til Rom igen. Man har under rensningen af hovedkilden fundet mønter fra det 4. århundrede.

Navnets betydning er man lidt usikker på. Nogen mener, Trevi betyder ”de tre veje”, der skulle hentyde til fontænens tre udløb.

Fontænen kendes også af mange fra filmen La dolce Vita med Anita Ekberg som skønheden, der badede i fontænens vand.

Nutidens Trevifontæne har kun haft sit udseende, som vi kender det, siden midten af det 18. århundrede. Den har ændret udseende mange gange i tidens løb. En af de første større forandringer fandt sted omkring 1640 under Pave Urban VIII. Denne lod Bernini bygge en ny fontæne. Arbejdet blev dog meget langvarigt, da Bernini løb ind i mange forhindringer, og i som derfor i store perioder gav sig i kast med andet arbejde. Bernini døde, og årene gik. Først under pave Clemens XII (1730 – 1740) kom der gang i et nydt langvarigt arbejde. Men Trevifontænen stod først helt færdig efter 122 år i maj 1762. I det samme tidsrum havde der været 14 paver.

Fontænens udseende blev også ændret en del, medens man arbejdede på at færdiggøre den. En af de kunstnere, der har præget Trevifontænens udseende, til det vi ser i dag, er kunstneren Nicola Salvi . For eksempel stod oprindeligt der i venstre niche en Agrippastatue, som blev erstattet af en figur, der symboliserer Overfloden. I den modsatte side ses en statue, der symboliserer Sundheden . I feltet foroven ses Agrippa, som er i gang med at godkende et udkast til Aqua Virgo. Kilden Virgo selv ses i det højre felt. Hun er skildret som en moden kvinde, der fører Agrippas ingeniører til akvæduktens udspring.

Hovedmotivet er Neptun, som dukker op af vandet ledsaget af tritoner og havheste i selskab med et kraftigt vandfald. Tritonen til venstre, der har besvær med sin havhest, er symbol for havet i oprør. Den anden triton, der trækker af sted med en rolig havhest symboliserer havet i ro. Den vedbendkransede krukke til højre symboliserer det opsamlede vands kraft. Træet og blomsterne, der er indhugget i klippen ved siden af symboliserer livet, der næres af vandet. 

Fontanina dei Fidanzati

Helt til højre for fontænen er en lille kumme med vand fra kilden Vergine Nuova. Der er en interessant ting ved denne kilde. Vandet kummen kaldes Fontanina dei Fidanzati, de forlovedes fontæne. Hvis et par er forlovet, tager de sammen til denne kilde, når de er nødt til at skilles for et stykke tid på grund af rejser. Et sådan par skal tage hen til kilden ved midnatstid, medbringende et glas, som de skal fylde med kildens vand. Dernæst skal de begge drikke glasset indhold. Når glasset er tomt, skal de knuse det mod fontænens klipper. Det skal sikre dem, at de mødes igen.