Silenen på Via del Babuino
Skønt den liggende figur har mistet begge sine hænder, og kroppen er grøn af forvitring, så er hovedet dog ret velholdt. Hvis beskueren ser nærmere efter, ses antydningen af et listigt smil,
der minder om de gamle skovguders. Kroppen er kraftig, og der er noget ”forarget” over kropssproget. Jeg fornemmer denne Silen, når som helst kan fare op og irettesætte de
uartige børn, der skriver på muren bagved ham. (Selv nu, hvor myndighederne – ikke særligt elegant – har forsøgt at dække skriverierne, virker kroppen anspændt!)
I ældre tid var kunstværker som dette af Bavianen meget populære i det pavelige Rom. De hørte til gruppen af ”talende” statuer, på hvilke folk skrev satiriske kommentarer til aktuelle
begivenheder. På andre statuer opsatte også ironiske svar til kommentarerne.
I 1877 forsvandt skulpturen af Bavianen. Der skulle være vejarbejde, hvor den stod, og den blev flyttet. Derefter blev den borte. Mange mente, at regeringen havde ladet den forsvinde
af ondskabsfuldhed på grund af dens funktion som talende figur. Figuren blev først genfundet omkring 1920’erne. I de mange år, den var væk, har en eller flere turister nok undret sig
over gadens besynderlige navn Baviangaden.
Statuen af Silenen blev genfundet fundet i gården Palazzo Carrasi, hvorfra den blev ført tilbage til gaden, der var opkaldt efter den. Resultatet er, at i dag kan vi igen se, Silen bøjet
over en marmorfontæne, der får sit vand fra Acqa Vergine.
|